Nyt om Corona

Nu skal du have mundbind på når du er på café

Restriktionerne for hovedstadsområdet bredes nu ud til hele landet.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fredag eftermiddag.

– Vi står i en alvorlig situation, og derfor vil vi komme med nye, nationale restriktioner. Vi er godt på vej ind i en ny fase i kampen mod corona. Derfor sætter vi nu ind med flere tiltag for at få smitten ned, siger Mette Frederiksen.

Det betyder blandt andet, at forsamlingsforbuddet sænkes til 50, at restaurationer og barer skal lukke klokken 22, og at private og offentlige arbejdspladser bør sørge for, at deres medarbejdere arbejder hjemme så vidt, det er muligt.

De nye tiltag træder i kraft i morgen – lørdag – klokken 12, og gælder i første omgang frem til søndag den 4. oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *